Når Thomas Skov besøger Herning midtby med sine børn, undrer de sig over, om Bjarne Riis ligger begravet på Torvet. Arkivfoto: Tom Laursen

Brug Byen med Thomas Skov: - Jeg har et hjerte, der banker for spareribs

I Brug Byen deler en velkendt Herning-personlighed ud af sine bedste tips til bylivet i Herning. Thomas Skov sætter legen i gang

Hvor spiser Thomas Skov, når han er i Herning, og hvad er det vigtigste, han har taget med sig fra sin opvækst på den jyske hede?

Få svarene og bliv inspireret til dit eget, lokale byliv i Dit Hernings nye artikelserie Brug Byen.

Hvor spiser du i Herning?

- Jeg har et hjerte, der banker for spareribs. Med en halvlang karriere bag mig på Restaurant Bones vil jeg nok altid have et blødt punkt for det sted – så der kommer vi ofte. Det minder mig om min barndom og ungdom – og heldigvis har de restauranter rundt om i hele landet, så jeg kan blive mindet om gode, gamle dage uanset hvor jeg er.

Thomas Skov Gaardsvig

35 år

Født og opvokset i Sønder Felding syd for Herning

Gift med Emily - sammen har de børnene Ellen, Otto og Aksel

Familien bor på Vesterbro i København

Journalist, tv- og radiovært, foredragsholder og Head of Entertainment ved Podimo.

Læs også
Opdag din by

I guider: Her er Hernings bedste spisesteder

Hvad er dit yndlingssted i Herning - og hvorfor?

- Jeg tager som regel altid ungerne med ind på Torvet for at se Bjarne Riis’ plade. Min søn, Otto, spørger hver gang, om det er fordi, Bjarne Riis ligger begravet der. Men han er altså også kun tre år. Jeg tænker snart, det er på tide, at Herning får udvidet sin walk of fame – der har trods alt været andre, store personligheder i byen gennem årene – men selvfølgelig var Bjarnes bedrift noget helt særligt, der med rette bliver mindet.

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra din opvækst i Herning?

- En bevidsthed om at alt kan lade sig gøre, hvis man kæmper for det. Hvis du formulerer et ønske, og du arbejder mod det, så kan det lade sig gøre. Det synes jeg, Herning er et levende bevis på.

Hvor skal man tage hen i Herning, hvis man vil aktivere ungerne?

- Hvis vi tager bilen og kører lidt uden for Herning, så nyder vi altid at komme en tur til Skovsnogen. Ungerne er meget begejstrede for at løbe rundt der.

Hvad skal du lave i weekenden?

- Jeg skal have det sjovt med mine børn og lære dem at møde verden med et åbent sind… Så altså det samme som vi laver hver dag.

Læs også
Opdag din by

Brug Byen med Emma Friis: - Jeg kommer der for deres lækre bagværk og kaffe

Hvem skal have stafetten og inspirere os til at bruge byen næste gang?

Tip mig i en mail, i debattråden eller i en kommentar til artiklen på Facebook eller Instagram.

Indlæser debat